Kaffe og sindet

Et stort antal videnskabelige undersøgelser har forsøgt at afdække, hvordan kaffe påvirker hjernen og dens funktioner. De potentielle virkninger er primært knyttet til koffein, som er et af de væsentlige indholdsstoffer i kaffe. Herunder anførers konklusionerne fra undersøgelser af både koffein og kaffe.

Kaffe og mental præstationsevne

Koffeinet i kaffen virker lettere stimulerende på centralnervesystemet. Undersøgelser har vist, at koffein – afhængig af den indtagne mængde – kan være med til at forbedre den mentale præstationsevne, især i forhold til årvågenhed, opmærksomhed og koncentrationsevne.

• Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at der er konstateret en årsagssammenhæng mellem indtagelse af 75 mg koffein (den mængde, der findes i en kop kaffe) og forøgelse af såvel årvågenhed som opmærksomhed.
• Koffein kan få en til at føle sig mere vågen i situationer, hvor der er nedsat opmærksomhed eller søvnmangel, f.eks. i forbindelse med kørsel om natten^2,3,natarbejde⁴, forkølelse⁵, og når man føler sig døsig efter frokost⁶.
• Ifølge en undersøgelse af personer under 40 kan koffein eller kaffe forbedre præstationsevnen hos personer, der lider af jetlag eller af søvnforstyrrelser som følge af skifteholdsarbejde.
• Nogle undersøgelser har vist, at koffein kan styrke hukommelsen, især i forbindelse med ensformige opgaver, som gentages. Større indtag kan imidlertid reducere præstationsevnen, muligvis på grund af overstimulering⁸.

Kaffe og søvn
Koffeins stimulerende virkning kan påvirke søvnmønsteret, og der er tilsyneladende en sammenhæng mellem det daglige indtag af koffein, søvnkvaliteten og søvnighed om dagen⁹. Men følsomheden varierer fra person til person, og det kan muligvis have en gavnlig virkning på søvnmønsteret at tilpasse indtaget af koffein i løbet af dagen.

 

• Virkningen af koffein lader til at være mindre udtalt hos personer, der regelmæssigt drikker koffeinholdig kaffe sammenlignet med personer, der kun lejlighedsvis eller aldrig drikker kaffe. Endvidere ser alder^10,11 og arvelige faktorer^12,13,14 ud til at spille en rolle.
• Forskning viser, at det kan have en gavnlig virkning på søvnkvaliteten¹⁵ at undlade at drikke koffeinholdig kaffe et døgn.
• Det kan have en positiv effekt på søvnmønstret hvis man reducerer indtaget af kaffe sidst på dagen.

Koffein og afhængighed
Det er videnskabeligt vist, at koffein ikke er afhængighedsskabende, hvilket også bekræftes af WHO. Dog vil nogle personer, der regelmæssigt indtager koffein, kunne opleve abstinenssymptomer, hvis de pludseligt standser deres koffeinindtag, men der er generelt tale om milde og forbigående symptomer.

• For mange er det at drikke kaffe regelmæssigt en vane, men en vane er ikke det samme som en afhængighed. Verdenssundhedsorganisationen WHO har således udtalt, at der ikke er noget, der tyder på, at koffein har fysiske og sociale konsekvenser, der svarer til afhængighed¹⁶.
• Undersøgelser af hjernefunktionen (”brain mapping technology) viser, at koffein ikke påvirker de funktioner i hjernen, der er knyttet til afhængighed¹⁷.
• I overensstemmelse med tidligere forskning har American Psychiatric Association for nylig defineret koffeinabstinenser som et syndrom, der skyldes et pludseligy ophør med eller reduktion i koffeinindtag efter længere tids daglig brug¹⁸.
• Symptomerne på koffeinabstinenser (hovedpine, nedsat opmærksomhed og døsighed) kan undgås ved at reducere koffeinindtaget gradvist¹⁹.

Kaffe og neurodegenerative sygdomme
Nyere studier tyder på, at regelmæssig kaffedrikning kan være med til at opretholde de kognitive funktioner hos ældre, særligt hos kvinder. Der er også blevet forsket i kaffes virkning på neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdom.

 

• Regelmæssig kaffedrikning livet igennem modvirker muligvis aldersrelateret kognitiv svækkelse, især hos kvinder. Denne beskyttende virkning stiger med alderen^20,21,22,23.
• De fleste undersøgelser med mennesker tyder på, at regelmæssig indtagelse af kaffe gennem hele livet, reducerer risikoen for at udvikle Alzheimers. En metaanalyse viste, at indtagelse af kaffe var associeret med en reduktion i risikoen for Alzheimers på 17-20 %.
• Regelmæssige kaffedrikkere har sammenlignet med folk, der ikke drikker kaffe, lavere risiko for at udvikle Parkinsons sygdom^24,25. Risikoen falder med stigende koffeinindtagelse²⁶.

Det undersøges stadig, hvilke indholdsstoffer i kaffe, der er årsag til de positive effekter på neurologiske funktioner. Koffein spiller muligvis en rolle, men andre neurobeskyttende, antioxidanter eller antiinflammatoriske stoffer er også i søgelyset.For Parkinsons sygdoms vedkommende tyder det på, at den potentielle forebyggende virkning kan henføres til koffein^27,28.