Koffein & mental årvågenhed 2

Koffein og hukommelse

Der har vist sig, at koffeinindtag har en varierende effekt på arbejdshukommelsen. Små mængder koffein forbedrer arbejdshukommelsens ydeevne, mens større mængder mindsker den, muligvis på grund af overstimulering.

• Lignende resultater er fremkommet ved svære hukommelsesopgaver kontra lette hukommelsesopgaver. Koffein har vist sig at kunne have gavnlig virkning på præstationen ved både svære og lette hukommelsesopgaver. Svære og komplicerede opgaver fremkaldte en øget opstemthed i sig selv; og i forbindelse med disse opgaver kan koffein føre til overstadighed.  Koffein ser ud til at forbedre arbejdshukommelsen under forhold, der ellers fører til lavere opstemthed²⁴.
• I et enkelt studie ser det ud, som om en sådan virkning afhænger af personligheden²⁵. Koffein forbedrede arbejdshukommelsens ydeevne hos udadvendte personer, men ikke hos indadvendte personer. Yderligere forskning på dette område er påkrævet.
• I et andet studie testede man universitetsstuderende for at se, om de efter indtagelsen af 200 mg koffein (svarende til 2 kopper kaffe) bedre kunne huske ord fra en række lister. Ordene var semantisk relateret til et enkelt ord (‘a critical lure’), der ikke var til stede på listen. De studerende, der fik koffein, kunne huske flere ord fra listerne og flere ‘a critical lures’ end studerende, der fik placebo. Koffein syntes at intensivere forbindelsen mellem de anførte ord og ‘critical lures’ og dermed øge både ægte og falsk hukommelse*²⁶.

* Ægte hukommelse – deltagere kunne huske og gengive ordene fra listen. Falsk hukommelse – deltagere citerede ord, der ikke var på den oprindelige liste, men var relateret til ord på listen, dvs. blev fremkaldt af ‘a critical lure’.

 

Synergivirkning af koffein og glukose


Koffein og glukose, der absorberes sammen, har en gavnlig synergieffekt på vedvarende opmærksomhed og verbal hukommelse²⁷.

Kombineret indtagelse af glukose og koffein modulerer nerveaktiviteten i et netværk, der involverer den parietale og den præfrontale hjernedel, som er relateret til vedvarende opmærksomhed. Synergistisk administration/indtagelse af begge stoffer menes at forøge effektiviteten af opmærksomhedssystemet, da forsøgspersoner, som modtog den kombinerede drikkevare, udviste samme resultater som andre personer, men krævede mindre aktivering af opmærksomhedsområder i hjernen²⁸.

Yderligere studier med forskellige mængder af koffein, glukose og niveauer af kognitiv præstation vil være nødvendige for at opnå en bedre forståelse af begge stoffers kombinerede effekter.

 

Koffein og sindsstemning


Det er velkendt, at lave til moderate doser af koffein forbedrer humøret og reducerer angst, mens høje doser medfører en stigning i opstemthed, inklusive angst, nervøsitet og anspændthed. En dosis-relateret forbedring i subjektive grader af ro og interesse findes efter indtagelse af koffein, hvilket tyder på, at et bedre humør kan afhænge af den tilgrundliggende opstemthed.

• Ældre er mere følsomme over for koffeins humørstimulerende effekt end yngre testpersoner. Humørændringen afhænger også af tidspunktet på dagen. Den største effekt ses om formiddagen²⁹.
• Humøret er ikke moduleret af koffein alene, men også af forventningen om at have indtaget koffein, hvilket forbedrer både humør og opmærksomhed⁹.
• Koffein synes at have en gavnlig effekt på forbrugernes humør (i forhold til ikke-forbrugere). Den største præstationsforbedring ses imidlertid hos ikke-forbrugere³⁰.
• Ved hjælp af det anerkendte spørgeskema POMS (Profile of Mood State) og Bakan-testen for kognitiv præstation har man i en dobbelt blindtest 28 konkluderet³¹, at en moderat mængde af koffein (200 mg – svarende til to almindelige kopper kaffe) sammen med et moderat indtag af kulhydrater (50 g hvidt brød) påvirker humør og de kognitive præstationer positivt, mens kulhydrater alene ikke gør det. Dette indikerer, at det især er koffein som fører til en forbedring i humør og mental præstation.
• I en undersøgelse af koffeins rolle i forhold til sociale relationer, blev deltagere, som enten fik koffeinholdig kaffe (150 mg koffein) eller koffeinfri kaffe (9 mg koffein), bedt om, 45 minutter efter indtagelsen af kaffen, at forestille sig en fiktiv person og spille et strategisk spil (Mixed Motive Game) med denne person. Koffeinholdig kaffe øgede den kooperative spilleadfærd og evnen til at kommunikere tungsind, hvilket tyder på, at koffeinholdig kaffe kan forbedre de sociale relationer og lindre depressive symptomer³².
• Hos 50.739 kvinder (gennemsnitsalder 63 år) som indgik i Nurses’ Health Study, undersøgte man sammenhængen mellem koffeinindtaget og depression. Det viste sig, at kvinder, der drak 2-3 eller mindst 4 kopper koffeinholdig kaffe om dagen, var 15-20 % mindre tilbøjelige til at udvikle depression sammenlignet med dem, der højst drak én kop koffeinholdig kaffe om ugen. Indtagelse af koffeinfri kaffe havde ingen indvirkning på risikoen for depression. Dette observationsstudie tyder på , at koffein beskytter mod  udvikling af depression³³.
• Et andet kohortestudie med finske mænd viste en risikoreduktion på 77 % for depression hos storforbrugere af kaffe (over 813 mg koffein dagligt svarende til ca. 8 kopper kaffe). Denne virkning var begrænset til kaffe og blev ikke fundet ved te eller koffein alene³⁴.

• Et japansk tværsnitstudie har set på den indflydelse indtagelse af grøn te og kaffe har på symptomer ved depression. Studiet tyder på, at både grøn te (mere end 4 kopper dagligt) og kaffe (mere end to kopper dagligt) kan beskytte mod depression³⁵.

• Et mindre pilotforsøg har vist, at koffeinholdig kaffe har en kraftigere positiv indflydelse på godt humør og opmærksomhedsprocesser end koffeinfri kaffe. Det er imidlertid interessant, at forfatterne fandt, at koffeinfri kaffe, der er rig på antioxidanter f.eks. klorogensyre, også kan forbedre humør og præstation. Dette antyder, at andre stoffer end koffein, såsom antioxidant klorogensyre, også kan påvirke humør og præstation³⁶.

Det kan tænkes, at kaffe og koffein foretrækkes af specifikke patientgrupper, herunder patienter med bipolare lidelser, som forbruger mere tobak og kaffe end baggrunds befolkningen³⁷ og skizofrene patienter³⁸. Det er blevet påstået, at patienter ryger og drikker kaffe for at reducere deres medicins bivirkninger eller for at forbedre kognitive symptomer forbundet med behandlingen.