Patient Q&A

Jeg har hørt, at kaffe kan øge risikoen for hoftebrud. Er det rigtigt?
Til dato er der ingen forskning, der viser nogen sikker sammenhæng mellem indtag af kaffe og knoglebrud, men vi ved, at mange faktorer, som f.eks. lavt indtag af kalcium og D-vitamin, begrænset eksponering for sollys og et lavt fysisk aktivitetsniveau, kan påvirke risikoen for brud1.

Good-bone-health2-1024x512

Skal kvinder begrænse deres kaffeforbrug sammenlignet med mænd for at holde deres knogler sunde?
Der er i øjeblikket ikke nogen klar evidens for, at kvinder skal passe mere på, hvor meget kaffe de drikker, end mænd2,3,4,5,6.  Gravide kvinder rådes til at begrænse deres totale koffeinindtag fra alle kilder til 200-300 mg/dag af hensyn til fosteret. En almindelig kop kaffe indeholder ca. 80-85 mg koffein.

Hvilket kaffeforbrug anbefales for at begrænse risikoen for hoftebrud?
Størstedelen af de rapporter, der findes, understøtter ikke nogen sikre sammenhænge mellem kaffedrikning og knoglesundhed2,3,4,5,6Et moderat kaffeindtag på 3-5 kopper kaffe om dagen passer dog godt til en sund, balanceret kost og en aktiv livsstil.

Er der nogen forskel på koffeinholdig og koffeinfri kaffe?
Der er ikke nogen klar evidens for, at kaffedrikning er forbundet med en øget risiko for problemer med knoglesundhed, og der er ingen forskning, som tyder på, at der er forskel på koffeinholdig og koffeinfri kaffe hos mennesker2,3,4,5,6. Nogle dyreforsøg tyder dog på, at koffein kan øge tabet af kalk med urinen.

Har den måde, kaffen tilberedes på, indvirkning på risikoen for brud?
Der er ingen forskning, som viser, at forskellige måder at forberede kaffe på har forskellige indvirkninger på risikoen for knoglebrud.

Hvad så når man drikker kaffe tilsat mælk?
Kalcium kombineret med D-vitamin er vigtige næringsstoffer for knoglestrukturen. Mælk og mælkeprodukter er den primære kilde til kalcium i kosten, og 100 ml mælk indeholder ca. 124 mg kalcium. EU’s kostreferenceværdi for kalcium er 800 mg om dagen til unge voksne (< 65 år) og 1000 mg til ældre pgra den aldersbetingede nedsatte calciumabsorption.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.