Kaffeindtag og risiko for iskæmisk hjertesygdom

En kinesisk forskergruppe 4publicerede i 2009 en metaanalyse af 21 prospektive kohortestudier af kaffeindtag og iskæmisk hjertesygdom (11 studier fra USA, tre fra Sverige, to fra hvert af landene Norge, Finland og Skotland og et studie fra Danmark). Metaanalysen var baseret på 407.806 personer med i alt 15.599 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom gennem en gennemsnitlig opfølgning på 12 år.

Der var nogen variation mellem resultaterne af de enkelte kohortestudier. To studier fandt en signifikant øget risiko forbundet med kaffeindtag mens to fandt en signifikant mindre risiko både for gruppen som drak 4-6 kopper/dag, og for dem som drak mere end seks kopper/dag. Den samlede evaluering viste ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem kaffeindtag og risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Blandt kvinder fandt man at et moderat kaffeindtag var forbundet med lavere risiko for hjertesygdom, om end denne sammenhæng kan være tilfældig.

Efterfølgende er der blevet publiceret yderligere tre prospektive kohortestudier om kaffe og iskæmisk hjertesygdom, to fra  Holland og et fraJapan og et studie af hjertesvigt fra Sverige.

  • I det hollandske studie5, som fulgte 37.514 personer i 13 år med 1.387 tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, sås en multivariat justeret U-formet sammenhæng mellem kaffeindtag og iskæmisk hjertesygdom med den laveste risiko i gruppen, der indtog 2-3 kopper om dagen (Relativ risiko (RR)0.79 [0.65 to 0.96]) men selv ved mere end 6 kopper dagligt var risikoen ikke forøget.
  • I det andet hollandske studie blev 120.000 personer fulgt. Man fandt at en kop kaffe dagligt var associeret med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom blandt mænd (RR 1,09 (1,00-1,18) og en nedsat risiko blandt kvinder (0,88 (0,78-1,00).(10 – Leurs)
  • I det japanske studie6 blev 37.742 deltagere fulgt igennem 10 år med 426 dødsfald forårsaget af kardiovaskulær sygdom og 2.454 dødsfald forårsaget af alle årsager. Her fandt man at kaffeindtag efter multivariat justering var associeret med en nedsat risiko blandt kvinder (RR for 1-2 kopper dagligt 0.48 (0.29–0.80)) og ingen sammenhæng blandt mænd.
  • Det svenske studie7 fulgte 37.315 mænd i ni med 784 tilfælde af hjertesvigt. I dette studie var kaffeindtag ikke forbundet med incidensen af hjertesvigt, ikke engang i gruppen med et forbrug på over fem kopper om dagen.

Et svensk case-referent studie8 (375 tilfælde af første myokardieinfarkt) fandt at mere end tre kopper filterkaffe dagligt var forbundet med en justeret RR på 1.73 (1.05-2,84), mens et mindre forbrug eller kogekaffe ikke var forbundet med øget risiko for myokardieinfarkt. Hos kvinder fandtes ingen sammenhænge for hverken filter- eller kogekaffe.

Samlet set finder det store flertal af disse studier ingen systematisk sammenhæng mellem kaffeindtag og iskæmisk hjertesygdom. Der er imidlertid nogen variation mellem resultaterne og moderat kaffeindtag er muligvis forbundet med en let nedsat risiko for iskæmisk hjertesygdom blandt kvinder.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.