Potentielle mekanismer

Indtil for nylig mente man, at koffeins ergogene effekt kunne forklares ved koffeinets stimulation af oxidering af frie fedtsyrer og som følge af , at der samtidigt blev sparet på muskelglykogen. Flere andre mekanismer er nu også ved at blive undersøgt.

Udholdenhedsaktivitet

Evidensen for at koffein giver en forbedring af sportspræstationer er mest udtalt for udholdenhedssport. Nyere forskning konkluderer, at koffein overvejende påvirker udholdenhedspræstation via dets antagonisteffekt på adenosinreceptorerne i hjernen, dvs. som følge af øget frisættelse af adrenalin, der stimulerer energiforbrænding og forbedrer blodflowet til muskler og hjerte4. Koffein påvirker udmattelse og vurderingen af den opfattede anstrengelse, de opfattede smerter og energiniveauer, som tilsammen muligvis kan resultere i forbedret præstation.


Korttidsaktivitet ved høj intensitet

For anaerob korttidsaktivitet er fedtsyreoxideringen og glykogenbesparelsen ikke en realistisk forklaring på mekanismen bag præstationsforbedring, da bl.a. tidsrammerne ikke passer. Et andet review10 om anaerobe virkningsmekanismer fandt, at det endnu ikke står klart, hvordan koffein forbedrer præstationen for korttidsaktivitet ved høj intensitet.

Nogle af de områder, der undersøges, omfatter: Perifere mekanismer bl.a.med indflydelse på blodglukose og kalium , samt centrale mekanismer med koffein som en adenosinantagonist med indflydelse på smerteopfattelse og vurderinger af den opfattede anstrengelse. Den koffeinrelaterede centrale virkningsmodel ser umiddelbart mest lovende ud til dato.

Det er interessant, at virkningsmekanismerne, som man mener kan forklare koffeins nyttevirkninger på præstationer af begge typer aktivitet (udholdenhedsaktivitet og korttidsaktivitet ved høj intensitet), ser ud til være af samme karakter.

Derfor har anbefalingerne for sportsfolk mange ligheder 1,4,6.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.