Baggrundsinformation
Det er vigtigt at tage højde for knoglesundhed i en aldrende befolkning, da en reduktion af knoglemineraltætheden forbindes med øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud, navnlig brud på hofte, rygsøjle og håndled. Forskningen tyder på, at faktorer som f.eks. lavt indtag af kalcium og D-vitamin, begrænset eksponering for sollys, et lavt BMI, lav mobilitet og lav fysisk aktivitet alt sammen bidrager til reduceret knogletæthed og øget risiko for knoglebrud1.
Knogleskørhed er karakteriseret ved reduceret knoglemasse og brud på knoglemikroarkitekturen, hvilket medfører øget knogleskørhed og risiko for knoglebrud.
Metaanalyser, der har evalueret sammenhængen mellem kaffeindtag og risiko for knoglebrud, har vist varierende resultater. To af analyserne tyder på en potentiel sammenhæng hos kvinder, især ældre kvinder. Dog viser to senere metaanalyser ikke nogen sammenhæng mellem kaffeforbrug og risikoen for hoftebrud.
Der er faktorer, der kan have påvirket udfaldet af studierne, herunder genetik, hvor sikre oplysningerne er om størrelsen af kaffeforbrug, og tilsætning til kaffe som f.eks. mælk.
Problemets omfang
Europæiske data tyder på, at ca. 6 % af mænd og 21 % af kvinder i alderen 50-84 år lider af knogleskørhed, hvilket omfatter 27,6 millioner mænd og kvinder i EU2.
I EU forekommer der årligt ca. 3,5 millioner nye knoglebrud som følge af knogleskørhed. Alene i 2010 resulterede knoglebrud som følge af knogleskørhed omkostninger på € 37 milliarder. Udgifterne til behandling af knoglebrud udgjorde 66 % af disse omkostninger, farmakologisk forebyggelse 5 % og langsigtet pleje af knoglebrud 29 %3.
Antallet af dødsfald, der var årsagsrelateret til knoglebrud i 2010, blev estimeret til 43.0003.
Der er observeret store variationer i forekomsten af knoglebrud som følge af knogleskørhed mellem forskellige lande hvilket delvist er relateret til økonomisk velstand. Antallet af knoglebrud forårsaget af knogleskørhed er stigende i mange lande, hvilket delvist skyldes stigningen i den aldrende befolkning2.
