Kaffe og graviditet
Ifølge de nuværende anbefalinger bør kvinder begrænse det daglige indtag af koffein, når de er gravide. De officielle anbefalinger varierer fra land til land, men ligger typisk med et maksimum i intervallet 200-300 mg dagligt87. En almindelig kop koffeinholdig kaffe indeholder omkring 75-100 mg koffein.
Ingen undersøgelser har med sikkerhed påvist en forøget risiko i forhold til forplantningsevne eller fødsel som følge af et lavt eller moderat koffeinindtag.
- Studier, der vurderer koffeins indvirkning på fertilitet, har evalueret en række effekter, herunder hvor lang tid det tager at blive gravid, infertilitet og sædkvalitet. Resultaterne er usikre og utilstrækkelige til at danne grundlag for rådgivning til kvinder/par, der ønsker at blive gravide88,89.
- I graviditetens første uger har indtaget af koffein en tendens til at falde pga. symptomer som kvalme, opkastning og afsky over for visse lugte og smagsoplevelser90. Faldet skyldes sandsynligvis graviditetshormoner snarere end at et større indtag af koffein er knyttet til komplikationer i forbindelse med undfangelse eller graviditet.
- To omfattende oversigtsartikler91,92 har vurderet sammenhængen mellem koffeinindtag, interauterin væksthæmning og nedsat fødselsvægt. Resultaterne var ikke overensstemmende og giver ikke overbevisende evidens for, at et moderat koffeinforbrug øger risikoen for komplikationer i forbindelse med fødsel eller graviditet.
- Den foreliggende evidens om koffeins indflydelse på spontan abort er vanskelig at vurdere, da der mangler veltilrettelagte studier, der tager højde for alle fejlkilder. Der er derfor ikke grundlag for at drage sikre konklusioner.
Modtag nyhedsbrev
Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.