Koffein & mental årvågenhed 1

Koffein og visuel opmærksomhed

I talrige studier har man undersøgt koffeins virkning på visuel opmærksomhed. EFSA har evalueret disse og konkluderede, at koffein øger både selektiv opmærksomhed og vedvarende opmærksomhed¹. Det er påvist, at indtagelse af 75 mg koffein (ca. 1 kop kaffe) øger opmærksomheden ¹. Større mængder koffein end det, der findes i et par kopper kaffe, medfører ikke nødvendigvis yderligere forbedring i årvågenhed ^2/3.  Sammenhængen mellem opstemthed og opgaveløsning følger en omvendt U-kurve, hvilket vil sige, at øget ydeevne både kan forekomme som følge af for høj og for lav opstemthed⁴.

Et review fra 2012 konkluderer, at koffein forbedrer udførelsen af både simple og mere komplekse opgaver, der vurderer opmærksomhed. Det fastslås, at koffein har klare positive effekter på opmærksomhed, og at disse effekter er mere udtalte end tidligere antaget⁵.
En række undersøgelser har sammenlignet koffeins effekt på opmærksomhed hos habituelle og ikke-habituelle kaffedrikkere. I gruppen af ikke-habituelle kaffedrikkere var virkningerne dosisafhængig , og de bedste resultater for visuel opmærksomhed blev opnået med 200 mg koffein (svarende til to kopper kaffe)⁶.

Hos de habituelle kaffedrikkere var den mængde, der medførte både øget årvågenhed og visuel opmærksomhed, højere, dvs. 400 mg⁷. På samme måde øgede koffein sprogbearbejdningsprocesserne i den virkelige verden og forbedrede frekvensen for afsløring af fejl i en diskussion.  Personer med et lille kaffeforbrug opnåede de største forbedringer med 200 mg koffein, mens storforbrugere toppede ved 400 mg ⁸.

Forventningen om at have indtaget kaffe kan også påvirke opmærksomheden og de psykomotoriske evner⁹. Disse resultater stemmer overens med resultaterne i ældre visualiseringsstudier, hvor koffein og forventningen om indtag af koffein aktiverede de samme hjerneområder ¹⁰. På nuværende tidspunkt er de underliggende psykologiske mekanismer bag disse reaktioner ikke afklaret.
 

Koffein og reaktionstid

Koffeins positive virkning på reaktionstid er blevet undersøgt grundigt i de seneste årtier. EFSA’s evaluering beskriver dette¹.

I andre undersøgelser er koffeins positive virkning på reaktionstid blevet bekræftet, mens ”tidsopfattelse”* og ”produktionstid”’** synes at være relativt upåvirkede af koffein. Således er resultater af ‘interval timing’ og reaktionstid ikke altid indbyrdes afhængige¹¹.

* En persons fornemmelse af den tid, der er gået.
** Den tid, det tager at producere noget efter et stimulus
 

Koffein, årvågenhed og sikkerhed i hverdagssituationer

Koffeins effekter på årvågenhed er oftest mest tydelige i de situationer, hvor en persons årvågenhed er nedsat, fx ved almindelig forkølelse ¹², efter frokost ¹³ eller ved natarbejde.

• Ved natarbejde har koffein vist sig at reducere de kognitive fejl og ulykker med ca. 50 % hos testpersoner, der indtager mere end 220 mg koffein dagligt, dvs. en mængde, der findes i ca. 2 kopper koffeinholdig kaffe¹⁴.
• Koffein reducerer kognitive fejl i den ikke-arbejdende del af befolkningen¹⁵.
• Resultaterne af de to sidste studier underbygger koffeinindtagelsens gavnlige virkninger på ydeevne og sikkerhed.

Koffein indtages ofte efter, at man har sovet, for at øge opmærksomheden og bekæmpe søvn-inerti.

• Søvn-inerti er karakteriseret ved et fald i de motoriske færdigheder og en subjektiv følelse af omtåget hed, når man vågner brat. Den nedsatte opmærksomhed kan forstyrre evnen til at udføre mentale og fysiske opgaver. Søvn-inerti kan også tilskrives en persons lyst til at lægge sig til at sove igen.
• Koffein har vist sig at modvirke søvn-inerti, hvilket måske kan være end del af forklaringen på, at koffeinholdige drikke er så populære, lige når man er vågnet¹⁶.

Kaffes evne til at reducere faren for at falde i søvn bag rattet under natkørsel er blevet sammenlignet med effekten af at tage sig en lur.

• Det fremgår, at koffeinholdig kaffe (200 mg koffein svarende til 2 kopper kaffe) er lige så effektiv til at reducere køretrætheden som en halv times lur, – i øvrigt uden at den efterfølgende søvn påvirkes ¹⁷
• Den subjektive kvalitet af kørsel blev forbedret i den første time efter indtagelse af 1 kop koffeinholdig kaffe (80mg koffein) under en test med 2 timers simuleret, monoton motorvejskørsel ¹⁸
• Et andet studie viste at en halv times pause inklusiv en kort lur (under et kvarter) eller en kop kaffe med 150-200 mg koffein er meget effektivt mod at falde i søvn ved rattet. Effekten er særligt fremtrædende, når de to ting kombineres¹⁹. Indtagelse af 150 – 200 mg koffein førte også til færre ulykker i en simuleret testkørsel i de tidlige morgentimer i 30 minutter efter opvågning eller ca. 2 timer efter en begrænset mængde søvn ²⁰
• Et case-control studie viste, at indtagelse af koffeinholdige drikke som kaffe er associeret med en nedsat risiko for trafikuheld for langturschauffører  ²¹
• Det er ligeledes påvist i en testkørsel, at langsom frigivelse af koffein (300 mg) kan reducere slingrende kørsel, uregelmæssig hastighed og faren for at blive skyld i en ulykke ²²

Disse data støtter , at koffein kan fungere som en effektiv modforanstaltning mod nedsat ydeevne pga. søvnunderskud, især når der ikke er mulighed for at tage en lur.

Dog skal det bemærkes, at mens koffein (200 eller 400 mg, svarende til 2 eller 4 kopper kaffe) kan øge opmærksomheden og reducere reaktionstiden efter alkoholindtagelse, kan koffeinen ikke generelt modvirke alkohols negative påvirkninger af kørslen ²³