Baggrundsinformation

Kognitive funktioner forbliver relativt stabile indtil 60-års-alderen og har en tendens til at aftage derefter, især mellem 60 og 80 år. Hos nogle kan hjernefunktionen  begynde at aftage allerede ved 45-års-alderen.  Ældre personer er især disponeret for at udvikle neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers og Parkinsons sygdom, som vi ikke har nogen effektiv medicinsk behandling af  på nuværende tidspunkt.

Det har sat gang i omfattende forskning i forskellige faktorer, hovedsageligt relateret til kost og livsstil. Koffein er kendt for at have stimulerende egenskaber på menneskets kognitive funktion, herunder positive virkninger på årvågenhed, koncentration, læring, sindsstemning og muligvis hukommelsen. Koffein er desuden kendt for at stimulere motorisk aktivitet hos dyr og mennesker. På grund af disse egenskaber anses koffein for en sandsynlig kandidat til at kunne udsætte og/eller forebygge fysiologisk, aldersrelateret kognitivt forfald samt en række neurodegenerative sygdomme ­– f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom samt apopleksi. Der er dog behov for mere forskning, før der kan drages sikre konklusioner.

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.