Koffeinindtag og svangerskab

Koffeinindtagelse tidligt i graviditeten

Et kritisk aspekt ved koffeineksponering omfatter betydningen af at måle eksponeringen for koffein i det relevante tidsrum og behovet for oplysninger om ændringer i mønsteret for indtagelse gennem hele graviditeten. Sammenfaldende med tiltagende graviditetssymptomer og aversioner mod kaffe har koffeinforbruget en tendens til at aftage i graviditetens første uger¹.

Graviditetssymptomer, herunder aversioner mod forskellige former for smag og lugt, kvalme og opkastning, er almindelige ved sunde graviditeter, som resulterer i levende fødsler, og forekommer mindre hyppigt blandt kvinder, hvis graviditeter ender med spontane aborter.

Denne forbindelse tilskrives et kraftigere graviditetstegn, der er forbundet med højere koncentrationer af graviditetshormonerne hos levedygtige graviditeter.

Det er blevet påvist, at koffeinforbruget falder i takt med stigende graviditetssymptomer i de første uger af graviditeten¹. F.eks. rapporterede Lawson et al.⁶, at kvalme, opkastning og appetitløshed gennemsnitligt begyndte mellem fem og seks uger efter den sidste menstruationsperiode, ledsaget af et fald på 59 % i koffeinindtagelse fra kaffe mellem fjerde og sjette uge.

Kvinder med levedygtige graviditeter er således mere tilbøjelige til at reducere deres koffeinindtagelse som en reaktion på graviditetssymptomer, end kvinder som vil abortere spontant. Som et resultat kan reduceret koffeinforbrug muligvis snarere være en følge af, at graviditeten er levedygtig, end at forøget forbrug medfører reproduktionskomplikationer (’omvendt kausalitet’).

En undersøgelse beskriver forbrugsmønstre for koffein i kosten før og efter opdagelse af graviditet i en kohorteundersøgelse med 8.347 amerikanske kvinder, som havde født for nylig⁷. Koffeinindtaget blev vurderet ud fra mødrenes selvrapportering af forbruget af drikkevarer (koffeinholdig kaffe, te og sodavand) og chokolade året før graviditeten. Undersøgelsen beskriver sammenhængen mellem koffeinforbruget før graviditeten og egenskaber ved mødrene. Ændring af koffeinindtag i forbindelse med graviditet blev også rapporteret og sammenholdt med karakteristika ved mødrene og graviditeterne. Justerede prævalensratioer blev estimeret for at vurdere hvilke faktorer, der især er knyttet til ændringer i forbruget. Omkring 97 % af mødrene rapporterede indtag af koffein før graviditeten(gennemsnitligt indtag på 129,9 mg om dagen året før graviditeten) med sodavand som den primære kilde til koffein. Andelen af mødre, der rapporterede om indtag af koffein via kosten på over 300 mg om dagen, var højere blandt rygere og kvinder, der drak alkohol. Man fandt ikke nogen sammenhæng mellem kvalme i graviditeten og nedsættelse af koffeinindtag. De fleste mødre nedsatte deres forbrug eller stoppede indtaget af koffeinholdige drikkevarer under graviditeten. Kvinderne der øgede forbruget under graviditeten var typisk yngre, oftere rygere, kortere uddannelse og havde ikke planlagt graviditeten. Forfatterne anbefalede yderligere undersøgelser, som kan forbedre grundlaget for mødres eksponering for koffein ved at afdække yderligere informationer om timingen af og størrelsen af ændringen i koffeinforbruget, efter at graviditeten opdages.

Data fra den britiske CARE-undersøgelse (Caffeine and Reproductive Health) blev brugt til at undersøge om sammenhængen mellem koffeinindtag og væksthæmning af fosteret (målt som small for gestational age) var forskellig for kvinder der havde graviditetssymptomer (kvalme og/eller opkast) og kvinder der ikke havde disse symptomer. Efter stratifikation for graviditetssymptomer, fandt man ingen sammenhæng mellem koffeinindtag og nedsat fostervækst. Denne undersøgelses styrke er den grundige vurdering af eksponeringen for koffein, selv om en særdeles lav responsrate (20 %) er kilde til bekymring, og selektionsbias kan ikke udelukkes⁸.

Kaffe og gestationel diabetes mellitus

Gestationel diabetes (eller gestationel diabetes mellitus, svangerskabsdiabetes) er en tilstand, hvor kvinder, der ikke tidligere er diagnosticeret med diabetes, udviser høje blodsukkerniveauer under graviditeten (især i tredje trimester).

En populationsbaseret kohorteundersøgelse af 71.239 kvinder, der deltager i den danske nationale fødselskohorte (Bedre Sundhed for Mor og Barn), har undersøgt sammenhængen mellem forbruget af kaffe og te i første trimester og risikoen for gestational diabetes mellitus (GDM). Hovedparten af kvinderne indtog kaffe eller te i graviditeten (n = 57.882 (81,2 %)). I alt 912 (1,3%) af graviditeterne blev kompliceret af GDM. Prævalensen af GDM var 1,5 % blandt de kvinder, der hverken drak kaffe eller te i graviditen. Efter justering for alder, socio-økonomisk status, paritet, body mass index (BMI) før graviditeten, rygning og forbrug af cola var der tegn på en beskyttende, men ikke-signifikant sammenhæng med voksende indtag af kaffe (RR ≥ 8 sammenlignet med 0 kopper/dag = 0,89 [95 % CI, 0,64-1,25]) og te (RR ≥ 8 sammenlignet med 0 kopper/dag = 0,77 [95 % CI, 0,55-1,08]). Den beskyttende sammenhæng sås især for rygere, hvorimod der for ikke-rygere så ud til at være 1,45 gange øget risiko for GDM ved ≥ 8 kopper, der var dog ikke tale om en signifikant sammenhæng. Der var en ikke-signifikant reduceret risiko for GDM med stigende samlet koffeinindtag. Disse resultater tyder på, at et moderat indtag af kaffe og te i første trimester ikke kan forbindes med forøget risiko for GDM. Faktisk er der muligvis en beskyttende effekt⁹.

Koffein og spontan abort

Den eksisterende evidens er stadig utilstrækkelig til at drage konklusioner angående koffeins potentielle rolle i forhold til spontane aborter.

Et studie af Wen et al.¹⁰ giver sandsynligvis den bedste evidens for graviditetstegnsfænomenet til dato. I dette studie sås øget risiko for spontan abort for koffein, der blev indtaget, efter der opstod kvalme, men ikke for koffein, der blev indtaget, før der opstod kvalme, eller hos gravide uden kvalme.

Andre persisterende problemer med validiteten af studier af koffein og spontan abort omfatter utilstrækkelig kontrol for rygning og potentiel recallbias. Det er nemlig tilfældet i et studie af Weng et al.¹¹, på basis af hvilket flere faglige sammenslutninger har fastsat en øvre sikkerhedsgrænse for koffeinindtagelse under graviditet. Studiet karakteriseres ved ufuldstændig kontrol for daglige antal røgne cigaretter eller varigheden af kvalme og opkastning (kun ja/nej-svar). Desuden var dette studie kun inddelt i to koffeineksponeringsgrupper, under eller over 200 mg dagligt, og sidstnævnte gruppe omfatter tydeligvis meget høje koffeinindtagelsesniveauer.

I 2010, fandt et kinesisk case-control-studie¹² (dette studie ser dog kun på gentagende spontane aborter, hvilket kan have en helt anden ætiologi) og et lille prospektivt kohortestudie fra USA¹³ ikke nogen sammenhæng mellem koffeinforbrug og risikoen for spontan abort. Det amerikanske studie inkluderede dog kun 14 spontane aborter.

Modsat rapporterede et studie fra Storbritannien, at større koffeinindtagelse er associeret med en stigning i sene spontane aborter og dødfødsler. De identificerede dog et lille antal sene spontane aborter (n=19) og dødfødsler (n=9) hvilket begrænsede muligheden for  at påvise små sammenhænge, og derfor betydelig usikkerhed angående sammenhængens størrelse¹⁴.

Komitéudtalelsen fra American College of Obstetricians and Gynecologists fastslog i 2010, at “Moderat koffeinforbrug (under 200 mg om dagen) ikke synes at være en væsentlig risikofaktor til spontan abort; […] der kan ikke træffes en endelig konklusion med hensyn til, om der er en sammenhæng mellem stor koffeinindtagelse og spontan abort”¹⁵

Koffein og præterm fødsel

Store studier, der ser på den totale koffeinindtagelse, har samstemmende rapporteret, at der ikke er forøget risiko for fødsel før 37. gestationsuge¹. Det blev understøttet i en metaanalyse, der inkluderede 15 kohorte og 7 case-kontrol studier.

Desuden fastslog komitéudtalelsen fra American College of Obstetricians and Gynecologists I 2010, at “moderat koffeinforbrug (under 200 mg om dagen) ikke synes at være en større bidragende faktor til præterm fødsel”¹⁵.