Koffein & afhængighed

Kortlægning af hjernen

Spørgsmålet om mulig afhængighed af koffein har været debatteret i mange år. De almindeligt anerkendte egenskaber ved koffein, såsom adfærdsmæssig stimulation og let styrkende effekt, er hos mennesker sandsynligvis ansvarlige for, at man opretholder koffeinforbruget³⁹.

Mennesker er vant til at drikke kaffe efter et regelmæssigt mønster. Kaffes mulige styrkende virkninger skyldes måske  ikke selve koffeinen, men kaffes behagelige aroma og smag, såvel som det sociale miljø, der normalt indgår når man  indtager kaffe⁴⁰.

Selv små doser af vanedannende stoffer, såsom kokain, morfin og nikotin, aktiverer det dopaminerge system (mesolimbiske system) i hjernens afhængigheds- og belønningscentre.

• Det er rapporteret i prækliniske studier i rotter, at koffein i doser svarende til det mennesker indtager (1-5 mg/kg legemsvægt, dvs. 1-5 store kopper kaffe på én gang), hverken øger energiomsætningen ³⁷ eller frigivelsen af dopamin^42,43.

Denne forskning er fulgt op hos mennesker.

• Testpersonerne fik 3 mg koffein pr. kg legemsvægt, cirka svarende til 2 store kopper kaffe. Måling af blodgennemstrømning i hjernen viste (som hos rotter), at koffein ikke aktiverede den del af hjernens kredsløb, der styrer afhængighed, men derimod de regioner, der er involveret i opmærksomhed, årvågenhed og angst (den interne parietale zone), samt de regioner, der kontrollerer vegetative funktioner (hypotalamus og forreste hjernebark)⁴⁴.

Studiet bekræfter de prækliniske data, der fandt, at en påvirkning af afhængighedscenteret i hjernens kredsløb ikke er involveret i koffeinens fysiologiske effekter ^43,43. 

Abstinenssymptomer


Abstinenssymptomer hører til symptomer, der er forbundet med afhængighed.

Den Amerikanske Psykiatriforening har udgivet en opdateret version af sin “Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, the DSM 5”, som indeholder de standardiserede kriterier for klassifikationen af psykiske sygdomme. For første gang siden 1952 omtaler rapporten ‘Koffein abstinens’.  Den definerer “koffein abstinens” som de symptomer, der opstår efter et pludselig ophør med eller reduktion i indtagelsen af koffein efter et langvarigt dagligt indtag⁴⁵.

Det er kun visse kaffe-/koffeinforbrugere, der oplever abstinenssymptomer (hovedpine, nedsat årvågenhed og døsighed). Disse symptomer starter normalt omkring 12-24 timer efter pludseligt ophør af koffeinindtag og topper efter 20-48 timer. Symptomerne kan undgås helt, hvis koffeinindtaget reduceres gradvist³⁹.

• Et studie af blodgennemstrømnings hastigheden i hjernen efter indtagelse af enten 400 mg koffein (ca. 4 almindelige kopper kaffe) eller placebo i to uger viste, at akutte koffein-abstinenser fremkaldte signifikante stigninger i blodgennemstrømnings hastigheden, hvilket understreger forbindelsen mellem vaskulære ændringer og abstinenssymptomer, som hovedpine, døsighed og nedsat årvågenhed⁴⁶.

• Indtagelse af 250 mg koffein hos koffeinforbrugere (gennemsnitligt indtag af 375 mg koffein om dagen) havde efter 30 timers afholdenhed større virkning på humør og reaktionstid* end placebo. Koffein forbedrede selektiv opmærksomhed og hukommelse, både hos dem, der havde holdt sig fra koffein, og dem, der havde fastholdt deres sædvanlige indtagelse ⁴⁷.

• Et nyere review om koffein konkluderede, at koffeins positive effekter på både simpel og mere kompleks årvågenhed ikke kan tilskrives ophævelse af koffein abstinens⁵.

Ved hjælp af kvantitativ måling af blodgennemstrømning via MRI har en anden undersøgelse vist, at blodgennemstrømnings hastigheden i hjernen øgedes i afholdenhedsperioden og reduceredes efter indtagelse af koffein, både hos kaffedrikkere, og personer, der ikke drikker kaffe.  Studiet viste også, at hos storforbrugere (950 mg/dag eller 7-9 store kopper kaffe) har hjernens adenosin-system en begrænset evne til at kompensere for det høje daglige indtag af koffein. Imidlertid er der visse svagheder ved studiet herunder den vilkårlige klassificering af det daglige koffeinindtag og en mulig underrapportering af abstinenssymptomer⁴⁸.