Koffeinindtag og fostersundhed

Koffein og fostervækst

Studier af koffein og begrænset fostervækst er usikre, idet omkring halvdelen af studierne i en gennemgang¹ rapporterer svag sammenhæng med intrauterin væksthæmning, eller reduceret fødselsvægt, og halvdelen ingen effekt observerer.

I det hollandske Generation R-studie – et prospektivt kohortestudie, som inkluderede 7.346 gravide kvinder – sås der overensstemmende sammenhænge mellem koffeinindtagelse og fosterhovedomfang eller skønnet fostervægt. Højere koffeinindtagelse (over 540 mg koffein dagligt) var associeret med kortere fødselslængde, hvilket tyder på, at fostervæksten muligvis hæmmes af koffein. Der er imidlertid behov for yderligere studier for at vurdere disse sammenhænge i ikke-europæiske populationer og de mulige postnatale konsekvenser af den sete hæmning af fostervækst^19.

Resultater fra en stor norsk prospektiv kohorteundersøgelse inkluderende 59.123 kvinder, hvor den primære kilde til koffein var kaffe, har påvist, at kaffe, men ikke koffein, kan knyttes til marginalt forlænget svangerskab, men ikke til spontan præterm fødsel. Undersøgelsen fandt dog at der var en invers sammenhæng mellem koffeinindtag og fødselsvægt – jo højere indtag jo lavere fødselsvægt. Koffeinindtag var også associeret til en øget risiko for, at barnet var lille i forhold til sin gestationsalder²⁰.

Komitéudtalelsen fra American College of Obstetricians and Gynecologists fastslog i 2010, at sammenhængen mellem koffein og væksthæmning stadig er uafklaret¹³.

Koffein og kongenitte misdannelser

Med få undtagelser har nyere studier ikke rapporteret øget risiko for misdannelser ved større koffeinforbrug¹.

Den egentlige evidens for specifikke misdannelser eller undergruppe er imidlertid begrænset.

Den beskedne sammenhæng mellem total koffeinindtagelse og anorektal atresi (fødselsdefekt hvor rectum er misdannet)³¹kan ikke med sikkerhed udelukke potentielle bias, såsom selektionsbias som følge af manglende data, misklassifikation af eksponering og confounding.

To studier fandt ingen sammenhæng mellem maternel koffeinindtagelse under graviditet og orofaciale spalter (abnorm ansigtsudvikling i løbet af svangerskabet karakteriseret ved læbespalte med eller uden ganespalte) ^32,33.

Ét nyere studie rapporterede svage positive sammenhænge mellem maternelt koffeinforbrug og spina bifida (neuralrørsdefekter), men uden en dosis/respons-sammenhæng og med en negativ sammenhæng for te. Kontrollen for confounding forårsaget af rygning og alkohol (kun ja/nej-svar for begge) var dog utilstrækkelig²¹.

Den samme forskningsgruppe rejste det problem, at genvarianter som langsomme/hurtige koffeinnedbrydere muligvis løber forskellige risici²³.

En anden case-kontrol-undersøgelse med 776 cases og 8756 kontrolpersoner har undersøgt risikoen for spina bifida i forbindelse med mødres cigaretrygning og alkohol- og kaffeindtag i den første graviditetsmåned. Undersøgelsen fandt ingen sammenhæng mellem mængden af cigaretrygning (1-9 og ≥ 10/dag), alkoholindtag (gennemsnitligt ≥ 4 genstande/dag) og kaffeindtag (< 1, 1 og ≥ 2 kopper/dag) og risikoen for spina bifida²².

 

Koffein og fosterdød

Som ved studier af spontan abort er der behov for, at tolkningen af arbejdet vedrørende koffein og fosterdød, som konsekvent har rapporteret beskedne sammenhænge på tværs af studier, tager i betragtning, at disse studier muligvis også deler fælles biaskilder, hvilket kan forklare den sete forbindelse med brug af koffein¹.

Koffein og akut leukæmi hos børn

I 2014 blev der offentliggjort en metaanalyse, der var iværksat for at undersøge sammenhængen mellem mødres kaffeforbrug under graviditeten og akut leukæmi (AL) hos børn. PubMed-databasen blev brugt til at identificere undersøgelser frem til maj 2013, og syv case-kontrol-undersøgelser blev udvalgt. Kaffeforbruget var baseret på selvrapporteret indtag og kunne række op til 15 år tilbage. Ingen andre kilder til koffein (f.eks. sodavand, te) blev analyseret. Sammenlignet med personer, der drikker meget lidt eller slet ikke, var den samlede odds-ratio for sammenhængen mellem mødres kaffeforbrug under graviditeten og AL hos børn 1,22 (95 % CI, 1,04-1,43) for gruppen af nuværende eller tidligere kaffedrikkere, 1,16 (95 % CI, 1,00-1,34) for personer, der drikker lave til moderate mængder, og 1,72 (95 % CI, 1,37-2,16) for personer, der drikker store mængder. En analyse baseret på undertyper af AL hos børn viste en statistisk signifikant sammenhæng mellem mødres kaffeforbrug (personer, der drikker store mængder sammenlignet med personer, der drikker meget lidt eller slet ikke) og akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) hos børn (1,65; 95 % CI, 1,28-2,12) og akut myeloid leukæmi (AML) hos børn (1,58; 95 % CI, 1,20-2,08). Forfatterne observerede en lineær dosisresponssammenhæng mellem kaffeforbrug og AL hos børn (P for ikke-linearitet = 0,68), også i subanalyser for ALL hos børn og AML hos børn, med voksende kaffeforbrug knyttet til forøget risiko for AL hos børn.

Forfatterne konkluderede, at resultaterne af metaanalysen tyder på, at mødres kaffeforbrug under graviditeten kan forøge risikoen for AL hos børn. De advarer dog om, at på grund af et begrænset antal undersøgelser er der presserende behov for at undersøge de negative virkninger af kaffeforbrug på AL hos børn²⁶ i prospektive kohortestudier. Desuden er det vanskeligt at drage konklusioner af denne undersøgelse, fordi den mangler pålidelige data for forbrug.