Kaffe & fysisk præstationsevne
En række undersøgelser har forsøgt at afdække, hvordan kaffe påvirker kroppens præstationsevne. De potentielle virkninger er primært knyttet til koffein, som er et væsentligt indholdsstof i kaffe, snarere end til selve kaffen. Konklusioner fra nogle undersøgelser er anført herunder, og mere detaljerede oplysninger findes under punktet Sportspræstation.
Kaffe og sportslige præstationer
Kaffeindtagelsens effekt på sportslige præstationer er i bund og grund knyttet til koffein. Koffein har en præstationsfremmende effekt, fordi det forbedrer evnen til at udføre fysisk arbejde og dyrke motion, formentlig pga. en sammenhæng, der hæver adrenalinniveauet og forøger blodgennemstrømningen til hjerte og muskler.
- EFSA har bekræftet, at der er en årsagssammenhæng mellem indtag af koffein og forbedret udholdenhed29.
- Virkningen er tydeligst inden for udholdenhedssport (aerob træning) som løb, cykling og roning. Sportsfolk, der indtager en moderat mængde koffein før og/eller under udøvelsen, opnår hurtigere tider på distancerne.
- Koffeins virkning er også blevet undersøgt i forbindelse med højintensitetssport (anaerob træning) med forskellige resultater. Der er visse tegn på positive effekter hos bestemte grupper, f.eks. sportsfolk, der er i træning og deltager i styrkebaseret sport og holdsport31,men samlet set er data ikke entydige.
Kaffe og væskebalance
Ifølge den nyeste forskning giver kaffe ikke dehydrering. I studier af kaffe og koffeins indvirkning på væskebalancen har set nærmere på betydningen af indtagelse af koffein i baggrundsbefolkningen både under fysisk udfoldelse og i hvile.
- Et koffeinindtag svarende til fem kopper almindelig kaffe, giver ikke dehydrering32.
- Koffein har muligvis en svag, forbigående vanddrivende effekt, men denne effekt er ikke stærk nok til at opveje fordelene ved den væskeindtagelse, der sker i kraft af kaffedrikningen32.
- Et moderat koffeinindtag påvirker ikke kroppens samlede vand- og væskefordeling33, og indtagelse af forskellige koffeinholdige drikke kan bidrage til at dække kroppens væskebehov34. Sort kaffe består f.eks. af over 95 % vand.
- I forbindelse med fysisk udfoldelse har et moderat koffeinindtag en gavnlig effekt på udholdenheden uden føre til dehydrering35,36.
- De tilgængelige data peger på, at rådet om, at man skal afholde sig fra at drikke kaffe for at opretholde væskebalancen, er ubegrundet.