Alt om koffein
Et moderat koffeinindtag i størrelsesordenen 400 mg koffein, eller hvad der svarer til ca. 5 kopper kaffe om dagen, kan nydes som en del af en sund, afbalanceret kost og en aktiv livsstil1. Et moderat koffeinindtag har en række positive fysiologiske virkninger bl.a. på den mentale og fysiske præstationsevne.
Eftersom kaffe har et naturligt indhold af koffein, bliver virkningerne på helbredet af koffein og kaffe jævnligt forvekslet, selv i den videnskabelige litteratur.
Kaffe og koffein
Kaffes historie som nydelsesmiddel er lang. Kaffe blev opdaget for omtrent 1000 år siden i Etiopien. Den første ladning kaffe kom til Europa i ca. 1615. Kaffehuse blev populære som mødesteder og oplevede hastig vækst og voksende udbredelse fra midten af det 17. århundrede.
Kaffebusken er en tropisk, stedsegrøn busk (slægt: Coffea). Den modne frugtder ligner et rødt kirsebær, indeholder to frugtkerne, de såkaldte kaffebønner. Der dyrkes kaffe på kommercielle vilkår i omkring 50 lande i Central- og Sydamerika, Afrika og Asien. De to mest udbredte arter er sorterne Coffea canephora (robusta) og Coffea arabica (arabica).
Kaffe nydes i hele verden for sin smag og aroma, men også for sin milde stimulerende virkning på krop og sjæl. Det er veldokumenteret, at det er koffeinen i kaffe, som har sidstnævnte effekt.
Koffeinens kemi Koffein tilhører familien af heterocykliske forbindelser, der kaldes puriner. Det har det systematiske navn 3,7-dihydro-1,3,7-trimetyl-1H-purin-2,6-dion og er også kendt som 1,3,7-trimetylxantin og 1,3,7-trimetyl-2,6-dioxopurin.
Koffein kan klassificeres som et alkaloid, en betegnelse for stoffer, der produceres som slutprodukt af kvælstofskiftet i nogle planter. Den kemiske formel er C8H10N4O2. Koffeins molekylevægter 194,19 gram. Det er opløseligt i vand og i mange organiske opløsningsmidler, og det optræder i sin rene form som hvide krystaller. Koffein kan fremstilles ved udtræk fra naturlige kilder eller ved syntese af urinsyre.
