Sammenhæng mellem kaffe og årsagsspecifik dødelighed
’Association of coffee drinking with total and cause-specific mortality’
Freedman N, Park Y, Abnet C, Hollenbeck A, Sinha R
New England Journal of Medicine, 2012;366:1891-904
Resumé og kommentar: Professor, overlæge dr.med Eva Prescott, Kardiologisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Et stort prospektivt kohortestudie fra 6 amerikanske stater, som netop er blevet publiceret i det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine har vist, at personer som drikker kaffe op til mere end 6 kopper om dagen har 10-15% lavere mortalitet end personer, som ikke drikker kaffe.
Undersøgelsen baseres på omkring 400.000 mænd og kvinder uden kendt sygdom i alderen 51-70 år som i 1995-6 besvarede et spørgeskema. I opfølgningsperioden frem til 2008 er ca. 50.000 personer døde, hvilket gør materialet så stort, at man kan undersøge sammenhængen mellem gradueret kaffeindtag og årsagsspecifik mortalitet i en lang række subgrupper. I undersøgelsen adskiller kaffedrikkere sig fra ikke-kaffedrikkere ved at være dårligere uddannet og mere usunde på en række områder: mindre fysisk aktive, større alkoholforbrug, større indtag af rødt kød og de har da også generelt et selvvurderet dårligere helbred. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at blandt personer med det største kaffeindtag var 37 % af mændene og 48% af kvinderne rygere, mod kun henholdsvis 5% og 8% blandt de, der ikke drak kaffe.
Isoleret set havde kaffedrikkere en højere mortalitet end ikke-kaffedrikkere, men når man tog højde for de store forskelle i fordeling af øvrige risikofaktorer – især forskellen i rygning – var kaffedrikning associeret med lavere mortalitet med en tydelig dosis-respons sammenhæng, således at jo større kaffeindtag, jo lavere risiko. I forhold til personer som slet ikke drak kaffe var den samlede mortalitet blandt mænd, som drak 6 kopper kaffe eller mere dagligt 10% lavere og blandt kvinder 15% lavere. Man så et ensartet mønster hen over forskellige sygdomsgrupper – kaffe var således associeret med lavere risiko for at dø af hjertesygdom, apopleksi, lungesygdom, infektioner, diabetes, ulykker og død af andre årsager. Eneste dødsårsag som man ikke fandt associeret med kaffedrikning var cancer. For alle dødsårsagerne var der en dosis-respons sammenhæng og konsistens mellem fundene for mænd og kvinder. Det så ikke ud til at sammenhængen var begrænset til koffeinholdig kaffe idet inddeling i hvorvidt personer hovedsagelig drak koffeinfri eller koffeinholdig kaffe gav samme resultater. Generelt var der ikke i øvrigt forskel når man så på subgrupper – det var dog iøjnefaldende, at ikke-rygere og personer med godt selvvurderet helbred tilsyneladende havde større beskyttelse af kaffe-drikning.
Undersøgelsen er bemærkelsesværdig af flere årsager. Først og fremmest er den så stor, at resultaterne har stor statistisk sikkerhed. Størrelse er dog aldrig i sig selv en garanti for kvalitet. Såfremt resultaterne skyldes svagheder i design – bias og confounding – vil undersøgelsens størrelse tværtimod betyde at fejlbehæftede resultater forstørres op. Imidlertid er der væsentlige grunde til at de rapporterede resultater er troværdige. Som nævnt var kaffedrikkerne i denne undersøgelse generelt mere usunde end ikke-kaffedrikkere, især på rygevaner. Ofte er det i observationelle studier af denne type ikke fuldt ud muligt at tage højde for bias og der vil ofte være risiko for ’residual confounding’, altså at en del af den observerede forskel mellem kaffedrikkere og ikke-kaffe-drikkere skyldes, at man ikke helt har kunnet tage højde for forskelle i livsstils og andre faktorer. Her ville ’residual confounding’ imidlertid trække i den anden retning – man ville fortsat se en højere dødelighed blandt kaffe-drikkere fordi der ikke var taget helt højde for deres mere usunde livsstil. Men man ser tværtimod en lavere risiko blandt kaffedrikkere, tydende på at fundet ikke kan tilskrives ’residual confounding’.
Undersøgelsens resultater stemmer godt overens med tidligere, mindre, undersøgelser og bekræfter generelt, at kaffedrikning ikke er forbundet med risiko. Om kaffe beskytter mod en række dødsårsager eller forklaringen er, at kaffe er associeret med andre faktorer, som ikke måles, kan undersøgelsen ikke besvare. Artiklens forfattere fremhæver selv den antioxidante effekt i såvel koffeinholdig som koffeinfri kaffe, men såfremt dette er forklaringen vil man også forvente en beskyttende effekt overfor cancersygdomme – og næppe overfor tilskadekomst og ulykker. Konklusionen på undersøgelsen må således være, at kaffedrikning er associeret med lavere mortalitet men om det skyldes kaffe-drikningen selv eller andre faktorer er uvist.
Det vil være fejlagtigt ud fra denne type observationelle undersøgelser at konkludere, at man bør drikke mere kaffe med det formål at undgå sygdom, men undersøgelsen bekræfter, at man roligt kan drikke den mængde kaffe, man har lyst til uden at bekymre sig for sit helbred – og måske endda have en lille sundhedsmæssig gevinst heraf.
