Retningslinjer for indtagelse af koffein

I Europa findes der ingen officielle retningslinjer for indtagelse af koffein for den almene befolkning. I 1983 behandlede EU’s Videnskabelige Komite for Levnedsmidler de helbredsmæssige konsekvenser af indtagelse af koffein i en rapport med titlen “Report of the Scientific Committee for Food on Caffeine”⁷. Komiteen konkluderede dengang, at der ikke var nogen påviselig grund til bekymring for kræftfremkaldende eller mutagene virkninger af koffein hos mennesker ved indtagelse af normale mængder. Data afslørede ingen fosterbeskadigende virkninger hos mennesker endsige skadelig indvirkning på menneskers forplantningsevne, ligesom de ikke understøttede en sammenhæng mellem indtagelse af koffein og negative resultater af graviditet. Selv om der ikke blev foreslået nogen fast grænse for den almene befolkning, anbefaledes det, at gravide kvinder højst indtager 300 mg koffein om dagen. Den canadiske sundhedsstyrelse Health Canada er en af de første officielle myndigheder, der har foreslået en sikker grænse for indtagelse af koffein, nemlig højst 400 mg om dagen⁸.

Der har længe været enighed om, at gravide kvinder bør begrænse deres indtagelse af koffein til niveauer på mellem 200-300 mg om dagen fra alle kilder. Som nævnt ovenfor⁷ anbefaler EU’s Videnskabelige Komite for Levnedsmidler højst 300 mg om dagen, mens den britiske fødevaremyndighed Food Standards Agency anbefaler højst 200 mg⁹. I USA har den almennyttige organisation March of Dimes, der arbejder for at fremme spædbørns sundhed, også sat en grænse på 200 mg¹⁰, mens Health Canada anbefaler, at man højst indtager 300 mg⁸.

Yderligere information om indtagelse af koffein under graviditet findes her.

I de senere år er der blevet udtrykt bekymring over børns og unges indtagelse af koffein, især i forbindelse med “energidrikke”, der kan indeholde andre stoffer, som påvirker helbredet. Britiske børn (5-10 år) havde et dagligt indtag af koffein på 12 mg i 7-års-alderen og 24 mg i 10-års-alderen. 54 % af den optagne koffein stammede fra læskedrikke, 8 % fra te og 38 % fra chokoladeholdige føde-/drikkevarer. Intet stammede fra kaffe¹¹. Ifølge en nyere amerikansk undersøgelse, stammer 20-25 % af børns og unges indtag af koffein fra kaffe¹².

Virkninger af større indtag af koffein

Ligesom med mange andre elementer i vores daglige kost kan overforbrug hos nogle personer føre til uønskede bivirkninger. De fleste indtager føde- og drikkevarer i mængder, som de føler sig tilpas ved, og vil derfor ikke opleve bivirkninger. Men personer, der ikke selv modererer deres indtag af koffein, kan opleve ængstelighed, hyperaktivitet, uro og søvnforstyrrelser.

Koffein reducerer søvnlængden og primært den tidsmæssige regulering af dyb søvn og REM-søvn¹³. Disse virkninger påvirkes af individuelle forskelle i hvor udtalt genet, der koder for adenosin A2A-receptoren, er udtrykt^14,15. Der foreligger også rapporter om, at koffein forøger angsten hos nogle personer. Denne virkning er muligvis knyttet til en anden polymorfi af A2A-receptorgenet¹⁶. Koffeinindtaget påvirkes dog ikke væsentligt af denne tendens til forøget angst, til dels fordi der udvikles en betydelig tolerance over for denne effekt¹⁷. De negative virkninger af overforbrug er som regel kortvarige, og forsvinder når først personen vender tilbage til sit sædvanlige forbrugsmønster. Det er velkendt, at disse virkninger er mere fremtrædende hos nogle end hos andre.

Hos de fleste lader det til, at koffeins virkninger bevidst eller ubevidst udnyttes til at regulere humøret, og valget af kaffe/koffein påvirkes af interaktionen mellem humøret, før man drikker, og de forventede virkninger baseret på koffeinindholdet i drikkevaren^18,19, hvilket får de fleste til at moderere og regulere deres koffeinindtag.