Koffein og præstationsevne

Koffein og årvågenhed
Det er veldokumenteret, at koffein fremmer årvågenheden og gør det nemmere at holde opmærksomheden. Koffeins primære virkemåde som mild stimulans af centralnervesystemet hænger sammen med dets virkning som en adenosinreceptorantagonist. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har slået fast, at der eksisterer en årsag-virkning sammenhæng mellem en dosis på 75 mg koffein og forøget opmærksomhed og årvågenhed²².

Yderligere information om koffein og mental præstationsevne findes her.

Koffein og sportslige præstationer
Koffein er også kendt for at have præstationsfremmende virkninger og kan derfor forbedre den fysiske præstationsevne under udholdenhedsaktiviteter. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anerkender, at der eksisterer en årsag-virkning sammenhæng mellem indtagelse af koffein og forbedret udholdenhedspræstation og udholdenhedskapacitet (i begge tilfælde ved 3 mg pr. kg legemsvægt 1 time før aktiviteten) og en reduktion i den opfattede udmattelse (4 mg pr. kg legemsvægt 1 time før aktiviteten)²³. Der kan ikke drages sikre konklusioner om koffeins virkning på korttidsaktiviteter med høj intensitet.

Yderligere information om koffein og sportslige præstationer findes her.

Koffeins langsigtede virkninger på hjernefunktionen
I hjernen fungerer koffein ved at modvirke A1- og A2A-adenosinreceptorer. Når koffein optages i form af kaffe, indvirker andre indholdsstoffer i kaffen, f.eks. polyfenolantioxidanter, på forskellige transportveje i kroppen, hvilket kan have en yderligere beskyttende virkning.

Koffein og afhængighed Der har været megen debat om koffein er et afhængighedsskabende stof, og om ophør med indtagelse medfører abstinenslignende symptomer. Koffein passer faktisk til definitionen på tilvænning, som kort sagt betyder at man indtager noget regelmæssigt. Tilvænning og afhængighed er imidlertid to meget forskellige ting. Et stof skal ifølge American Psychiatric Association (APA) opfylde 4 ud af 7 kriterier for at blive betragtet som et afhængighedsskabende stof. Da koffein indgår i den almindelige kost, ikke er dyrt og er nemt at få fat i, er flere af kriterierne irrelevante, og kun et begrænset antal af dem kan være opfyldt.

Blandt dem tilføjede APA i 2013 koffeinabstinenser til listen over anerkendte tilstande i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM V)²⁰. Det er værd at bemærke, at ikke alle kaffe-/koffeinforbrugere oplever abstinenssymptomer (hovedpine, reduceret årvågenhed og døsighed). Disse symptomer starter normalt omkring 12-24 timer efter pludseligt ophør af koffeinindtag og topper efter 20-48 timer. En gradvis reduktion i forbruget gennem flere dage eliminerer disse symptomer. Desuden er der undersøgelser, der har påvist, at koffein i modsætning til “hårde” stoffer ikke aktiverer de signalveje i hjernen, der er knyttet til afhængighed og belønning, hvorfor det kan konkluderes, at koffein ikke er et afhængighedsskabende stof²¹.

Yderligere information om koffein og afhængighed findes her.