Nyheder

June 14, 2020

Kan kaffe reducere risikoen for kræft?

Ny retningslinje fra American Cancer Society (ACS) tyder på, at kaffe kan reducere risikoen for nogle kræftformer

ACS-retningslinjen er udarbejdet af et nationalt panel af eksperter inden for kræftforskning, forebyggelse, epidemiologi, folkesundhed og politik, og afspejler den seneste viden hentet fra de nyeste videnskabelige studier om kost, fysisk aktivitet og kræftrisiko (1).

Nye retningslinjer offentliggjort den 9. juni 2020 af American Cancer Society (ACS) tyder på, at kaffe kan bidrage til en reduktion af risikoen for nogle kræftformer, herunder lever- og livmoderkræft, kræft i mundhule, svælg og strubehoved. Samtidigt kan kaffe muligvis reducere risikoen for hudkræft hos mænd og kvinder samt modermærkekræft hos kvinder (1-3). Kaffe ser også ud til at bidrage med en reduktion af risikoen for nogle kræftformer i fordøjelsessystemet (1-3).

Disse sammenhænge hviler på fund fra de nyeste videnskabelige undersøgelser, der er relateret til kost, fysisk aktivitet og kræftrisiko, og som afspejler sig i såvel global som amerikansk diætvejledning (1).

Mekanismerne bag kaffes mulige gavnlige virkninger, er ikke fuldt afdækket. Imidlertid er det kendt, at kaffe indeholder hundreder af biologisk aktive forbindelser, herunder koffein, flavonoider, lignaner og andre polyfenoler, som kan modulere fysiologiske processer som energiforbrænding, DNA-reparation samt kan bidrage med antiinflammatoriske egenskaber (1-3).

Den retningslinje, som netop er udsendt af ACS (1), understøtter yderligere den rapport, der blev publiceret i 2018 af IARC (International Agency for Research on Cancer) i 2018. Sidstnævnte rapport gennemgik al tilgængelig forskning om kaffe og kræft. Den fandt ingen klar sammenhæng mellem kaffe og kræftformer noget sted i kroppen (3,4). På linje med IARC-rapporten anbefaler ACS-vejledningen, at kaffe helst bør indtages ved moderate temperaturer, da drikkevarer, der indtages ved meget høje temperaturer (over 65°C) måske øger risikoen for spiserørskræft (1,3,4).

—–

Referencer:

  1. Rock C.L et al, 2020. American Cancer Society Guideline for Diet and Physical Activity for Cancer Prevention, CA CANCER J CLIN, Available at: https://acsjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.3322/caac.21591
  2. World Cancer Research Fund/American Institute for Cancer Research, 2018. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: A Global Perspective. Continuous Update Project. The Third Expert Report. American Institute for Cancer Research; 2018. Available at: wcrf.org/dietandcancer
  3. International Agency for Research on Cancer (IARC) Monographs Working Group, 2018. Drinking Coffee, Mate, and Very Hot Beverages. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risk to Humans. Vol 116 Available at: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK543953/
  4. Loomis D et al, 2016. Carcinogenicity of drinking coffee, mate and very hot beverages. Lancet Oncol, 17(7):877-878.
  5. EFSA, 2015. Scientific Opinion on the Safety of Caffeine. EFSA J, 13(5):4102.

Læs mere her på siden eller på www.coffeeandhealth.org

Modtag nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrev, når der er noget nyt om kaffe og helbred.